Vedtægter for Nykøbing Sj. tennisklub

Vedtaget d. 31. Oktober 2008:

§ 1

  

Klubbens navn er Nykøbing Sj. Tennisklub. Klubben er stiftet d. 27. April 1918

 

Dens hjemsted er Odsherred kommune.

 

§ 2 

 

Klubbens formål er at skabe gode muligheder for at medlemmerne kan dyrke tennisspillet, og med udgangspunkt i fællesskabet, og det sociale liv i klubben, at udbrede kendskabet til tennis. Klubben står som medlem af :

Sjællands Tennis Union, Dansk Tennis Forbund, samt Danske Gymnastik og Idrætsforeninger.

 

 

§ 3

 

Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed, jfr. Dog § 5. Ordinær generalforsamling indkaldes af den siddende bestyrelses formand, og afholdes hvert år i oktober måned. Generalforsamlingen skal, for at være lovlig, indkaldes med mindst 14 dages varsel, hvilken indvarsling skal ske skriftligt med angivelse af dagsorden. Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:

  

1.   Valg af dirigent.

2.   Formandens beretning.

3.   Forelæggelse af det reviderede regnskab.

4.   Indkomne forslag, herunder forslag til fastsættelse af kontingent 

  Og evt. forslag til budget.

5.   Valg af bestyrelse.

6.   Valg af suppleanter og revisorer. 

 

7.   Eventuelt. 

 

§ 4

  

Generalforsamlingen ledes af en dirigent valgt af generalforsamlingen. Generalforsamlingen træffer afgørelser i alle sager, der forelægges den, med simpel stemmeflerhed. Blanke og ugyldige stemmer medregnes ikke. Ved stemmelighed bortfalder forslaget. Afstemningen skal være skriftlig, såfremt dette forlanges af en i generalforsamlingen deltagende. Et fraværende medlem kan forlange skriftlig afstemning, såfremt sagen vedrører ham personligt.

Forslag der ønskes behandlet af generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage ( 5 hverdage ) før mødets afholdelse. Stemmeret på generalforsamlingen har ethvert medlem, der ved kalenderårets begyndelse er fyldt 15 år. Valgbare til bestyrelsen er alle stemmeberettigede medlemmer af klubben, dog kan kun seniorer jfr. § 9 besætte formands og kasserer posten og vælges til revisorer.

Generalforsamlingen vælger bestyrelsen, der skal bestå af 5 medlemmer, 2 suppleanter for bestyrelsen, 1 revisor, samt 1 revisorsuppleant, som alle vælges for 2 år af gangen. genvalg er lovlig. På lige år vælges 2 bestyrelsesmedlemmer, 1 suppleant, samt en revisorsuppleant. På ulige år vælges 3 bestyrelsesmedlemmer, 1 suppleant, samt 1 revisor.

 

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når 2 medlemmer af bestyrelsen eller 1/5 af klubbens medlemmer ved deres underskrift tilkendegiver ønske med angivelsen af dagsorden.

Bestyrelsens formand indkalder herefter generalforsamlingen, således at denne afholdes senest 30 dage efter ønsket er fremsat over for bestyrelsens formand. 

Der føres protokol over enhver generalforsamlings beslutninger. 

Protokollen underskrives af dirigenten, og formanden for den bestyrelse, der har indkaldt generalforsamlingen. 

 

 

 

 

 

§ 5

 

Den daglige ledelse er hos bestyrelsen, der konstituerer sig selv, med formand, næstformand, kasserer, sekretær, samt en turneringsleder.

Foreningen tegnes af formanden og kassereren.

Køb og salg af fast ejendom skal godkendes af generalforsamlingen. 

Ingen bestyrelsesmedlemmer, eller andre medlemmer af klubben hæfter personlig.

Bestyrelses kan efter behov nedsætte faste eller ad-hoc udvalg, og kan supplere sådanne udvalg med medlemmer udenfor bestyrelsen.

Formanden for sådanne udvalg, skal være medlem af bestyrelsen.

Bestyrelsen kan efter eget skøn antage lønnet medhjælp.

 

 

§ 6

  

Bestyrelsesmøde indkaldes af formanden, der tillige fungerer som mødeleder. 

 

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, såfremt mindst halvdelen af bestyrelsen er til stede.

Såfremt et bestyrelsesmedlem af tvingende grunde ikke kan komme til stede på et bestyrelsesmøde, kan en sag der efter formandens skøn ikke vil lide skade ved opsættelse, udsættes til et kommende møde, evt. genbehandles, dog forudsat at de medlemmer, der oprindelig afgjorde sagen, kan tiltræde en fornyet behandling.

Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpel stemmeflerhed. Står stemmerne lige, bortfalder forslaget. Der føres protokol over bestyrelsens beslutninger.

Ethvert bestyrelsesmedlem kan efter ønske kort få anført en evt. afvigende mening i protokollen. 

Protokollen underskrives af formanden.

 

 

§ 7 

 

Såfremt et bestyrelsesmedlem afgår inden funktionstidens udløb, supplerer bestyrelsen sig med 1. suppleanten. 

Såfremt formanden har forfald, udøves hans funktioner af næstformanden.

 

 

 

 

§ 8

 

Klubbens regnskabsår er fra d. 16/9 til 15/9.

Kassereren fører et detaljeret regnskab over klubbens indtægter og udgifter, og udfærdiger status pr. 15/9. Regnskabet revideres af de valgte revisorer, inden det forelægges den ordinære generalforsamling.

 

 

 

§ 9 

 

Adgangen til at blive medlem af klubben er fri for alle, som kan tilslutte sig foreningens formål. Dog har bestyrelsen ret til at begrænse tilgangen af nye medlemmer.

Klubbens faciliteter må ikke benyttes før der er betalt kontingent, og medlemmet har fået tildelt et Nummer til reservering af baner.

Hvert medlem er kun berettiget til 1 medlemsnummer, der er personligt, og derfor ikke må benyttes af andre. 

 

Medlemmerne inddeles i 3 kategorier:

  

Passive, som deltager i klubbens sociale arrangementer, samt generalforsamlingen hvor de har stemmeret. 

Passive medlemmer må ikke benytte tennisbaner eller haller.

Seniorer: fyldt 18 år ved kalenderårets begyndelse.

Juniorer : ikke fyldt 18 år ved kalenderårets begyndelse.

 

  

§ 10

 

Overholder medlemmerne ikke de af bestyrelsen fastsatte ordensregler, regler for benyttelse af baner, turneringsregler og øvrige anvisninger, kan dette medføre karantæne for kortere eller længere tid, eller udelukkelse af klubben.

 

 

§11

  

Turneringer afholdes efter bestyrelsens bestemmelser, og denne har i så fald dispositionsret over banerne.

 

  

§ 12

  

Ændringer af nærværende love kan foretages af den ordinære generalforsamling, forudsat ændringsforslagets ordlyd, har været udsendt sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen. 

 

  

§ 13

  

Ophævelse af klubben kan kun ske, hvis ¾ af samtlige medlemmer ved en skriftlig urafstemning, 

Går ind herfor, og denne afgørelse bekræftes på en følgende ordinær generalforsamling.

I tidsrummet mellem den skriftlige urafstemning, og den ordinære generalforsamling, høres Odsherreds Kommune, og resultatet af denne høring forelægges generalforsamlingen til orientering.

Den i klubben værende formue, overgår til Odsherred Kommune, til idrætslige formål.

 

  

§ 14

  

Nærværende love for Nykøbing Sj. Tennisklub, stiftet d. 27. April 1918,

er vedtaget af generalforsamlingen d. 31. Oktober 2008

Copyright © 2008-2017 Nykøbing Sj. Tennisklub